Smukke Christiansfeld, den gamle hertugby Haderslev og Årøsund
Rejsebeskrivelse
TURFORSLAG.
Endagstur til historiske udflugtsmål på den sønderjyske østkyst med brødremenighedsbyen Christiansfeld med ikoniske gulstenshuse, Haderslevs gamle bydel med domkirken og dejlig sejltur på Haderslev Dam, inden vi om eftermiddagen fortsætter til havnebyen Årøsund, kendt for badehotel, lystbådehavn og 300 meter lange promenade med udsigt over Lillebælt og den smukke ø, Aarø. Vi møder vores turleder i Christiansfeld.
Vi besøger om formiddagen verdensarven i Europas måske smukkeste brødremenighedsby, Christiansfeld med de velbevarede ikoniske gulstenshuse på brostensbelagte gader. Christian d. 7 gav i 1773 brødremenigheden lov til at opføre byen, der blev anlagt efter en tysk model, hvor kirken blev midtpunktet med to parallelle hovedgader på hver side af kirken. Byens sammenhængende arkitektur er i dag en velbevaret kulturperle.
Turen er en historisk byvandring rundt i Christiansfeld, hvor vi undervejs ser byens mest markante huse og steder, mens vores guide fortæller os om Brødremenighedens spændende historie og den særlige byplan og arkitektur i Christiansfeld.
De smagfulde Christiansfeld honningkager har i byen været en tradition i over 200 år, og de berømte kager kan stadig købes i de lokale bagerier.
Efter besøget i verdensarvsbyen fortsætter vi mod Haderslev, hvor vi på en kort rundvisning til fods oplever den gamle bydel, Haderslev smukke domkirke og Torvet, et velbevaret midtpunkt i en levende by i naturskønne omgivelser.
Haderslev var den nordligste købstad i det gamle hertugdømme Slesvig, byder på hyggelige gader, smukke købmandsgårde i bindingsværk og gamle borgerhuse.
Efter frokost venter os en dejlig sejlads på Sønderjyllands største dam med den moderne, og eldrevne båd. Sejlruten i Haderslev tager ca. 1 time.
Fra Haderslev fortsætter vi til byen Årøsund, der er eneste sted ved Lillebælt, som stadig indskiber fisk til salg på fiskemarkedet i Hvidesande. Det er også herfra at kaviar eksporteres til lande som Japan, USA og Australien.
Pris ved minimum 40 personer i gruppen.
Vi sørger for en turleder i ca. 7 timer, frokost, museumsbesøg og formidling ved lokale guider.
Priser fra kr. 560,- pr. person
Bustransport er ekskl.
Kontakt os
Har du spørgsmål til turen?
Tøv ikke med at kontakte Vadehavsbureauet i Sønderjylland på telefon 26 33 39 13