Vadehavsbureauet er din professionelle partner på kanten af nationalparken

Vadehavsbureauet er din professionelle partner klar til at hjælpe dig med nye uforglemmelige gruppeoplevelser for dine kunder. En af vores styrkepositioner er lokalforankringen i Sønderjylland med stort kendskab til Vadehavet, købstæder, kulturhistorie, sønderjyske museer, vandreture, slotte, lokale fødevarer og livet i de små samfund nær landegrænsen til Tyskland.  

Vi hjælper busselskaber, foreninger, skoler, virksomheder, klubber og rejseagenter med indhold og turlederservice til grupperejser, lejrskoler og firmaarrangementer på alle 4 årstider.

Aktiv Gastro Tours
Vi tilbyder også vores koncept Aktiv Gastro Tours, hvor vi løbende skræddersyer naturoplevelser med særlig fokus på motion i den friske havluft og smagseventyrer med lokale råvarer.   

Vadehavsbureauet blev efter etableringen af ny struktur med 19 danske destinationsselskaber og på bagsiden af en global pandemi grundlagt i foråret 2021 af Nikolaj Pedersen fra Agerskov i Sønderjylland.    

Vadehavsbureauet ønsker helt konkret at tiltrække flere danske rejsegrupper, lejrskoleophold, studieture og firmaarrangementer, og på den lange bane har vi ambitioner om at bidrage til at tiltrække kinesiske turister til Vadehavet. 
 
Læs mere på vores hjemmeside om hvordan vi kan hjælpe dig som turistbusselskab, rejsebureau eller gruppeleder med nogle fantastiske dage og skønne naturoplevelser, professionel formidling, nærværende guider og evt. smagsprøve på lokal gastronomi.  
 
Gastronomi og naturen  
Vadehavsbureauets vision er at blive en foretrukket aktør i det sønderjyske for grupper, og tilbyder inspiration og vejledning til at planlægge en fantastisk rejse til Vadehavet med særlig fokus på naturen og gastronomi med lokale overraskelser.  
  
Der vil altid være tid til at din gruppe kommer ud i naturen for at strække benene under udflugterne. Så husk gerne passende fodtøj og en god vindjakke.       


Lokale samarbejdspartnere 
Med et voksende netværk af lokale samarbejdspartnere kan vi tilbyde et hav af løsninger til dine grupper. Så har du planer om en grupperejse i Danmark, så kontakt os snarest for et uforpligtende tilbud.   

Vidste du i øvrigt at Smag på Marsken er en fødevarefestival lokalforankret i Tøndermarsken - som hvert efterår hylder de lokale fødevarer?
    
Vores ambassadører  
Vadehavsbureauet indgår løbende samarbejdsaftaler med en række engagerede og rejsevante seniorer med bopæl i alle hjørner af Danmark. Vi kalder vores ambassadører for moderne mikro-influencers. De har nemlig præcis som os et personligt ønske om at skabe vidunderlige rejseoplevelser i Sønderjylland for f.eks. seniorgrupper.   

Synnejysk 
De fleste danskere kender sikkert ordet Mojn som en hilsen i forbifarten og et stærkt folkeligt symbol på den sønderjyske identitet. En rejse til Sønderjylland kan derfor også byde på interessante møder med det sønderjyske sprog og dialekter. Derfor har vi naturligvis fundet nogle lydfiler til buskørsler. På den måde kan vi som turistaktør også aktivt være behjælpelig med at støtte synnejysk kultur. 

Velkommen te æ Synnejysk forening 
Æ forening opstøj dæn 27. januar 2000. Fårmåel mæ æ forening æ å støt å samles om de synnejysk sproch å kultue, så de ka beva’es o beest vis. 

 

 

Læs mere om vores Aktiv Gastro Tours med oplevelser i naturen, respekt for lokale råvarer og muligheden for afpasset motion i den friske luft.  

Læs mere om Vadehavsbureauet og vores tanker om den perfekte grupperejse til Sønderjylland

Læs mere om teambuilding og firmaarrangementer i de smukkeste omgivelser