Sønderjyllands nye destination for lejrskoler og studieture
Lejrskole eller studietur til Vadehavet
Studieophold skaber som en del af skolernes pædagogiske tilbud muligheden for at styrke sociale relationer i klassen, stifte bekendtskab med lokale kulturer og arbejde med faglige elementer i naturen. Sønderjyllands geografiske placering i grænselandet giver også anledning til at afprøve elevernes tyske sprogfærdigheder.
Lejrskoledestination
Vi samarbejder med en række lokale eksperter i Tønder Kommune, som alle kan være behjælpelige med program til lejrskolen eller studieturen med udgangspunkt i f.eks. samfundsfag, biologi, naturfag, geografi, arkitektur, danmarkshistorie eller madkundskab. Gode lokale samarbejdspartnere er parate til at indkvartere klassen på et dejligt vandrehjem, aktivitetscenter, marskgård eller bondegård. Sanketure og klasseopgaver kan udarbejdes af Naturcenter Tønnisgård og Museum Sønderjylland.
Skolekonkurrencen:
En kommende årlig begivenhed for udskolingselever afholdes ved madlavningsdyster under temaer som sund kost, økologi og lokale råvarer. De tilmeldte hold skal i egne lokaler i løbet af skoleåret sammensætte en sund menu med økologi og lokale råvarer fra Nationalpark Vadehavet.
Med dette initiativ ønsker Vadehavsbureauet at inspirere skoleelever med ny viden om sund kost og lokale råvarer.
Nationalpark Vadehavet kan skabe rammerne for en faglig og spændende lejrskole. Elever vil opleve en natur som ikke findes andre steder i landet. En natur der byder på fantastiske emner om tidevand, trækfugle, sæler, biodiversitet i et landskab hele tiden under forandring.
Benyt vores lejrskoletilbud. Vi hjælper gerne med at sammensætte et udflugtsprogram i samarbejde med jer.
Kontakt os for at høre nærmere om lejrskole eller studietur til Tønder Kommune.